Hvorfor blive frivillig
Det er de frivillige, der driver og udvikler vores idrætsforening. Det er de frivillige, der er drivkraften. Derfor er de også den største og vigtigste ressource i Hannæs Sport & Fritid.
Frivillige kræfter er dem, der sikrer, at der er et mangfoldigt idrætstilbud til børn, unge og voksne på Hannæs. Uden frivillige ingen forening.
Du kan gøre en forskel, og det er uanset hvor mange timer, du har lyst til at lægge bagved. Vi har både brug for faste frivillige, men også ad-hoc frivillige, der har lyst til at lægge lidt time, når det passer ind hos jer.
Måske er du rigtig god til at tage billeder? Måske er der en indre bager gemt i dig? Måske har du en indre handyman/handywoman gemt i dig? Eller måske har du lyst til noget helt andet. Der er plads til alle.
Hvad får jeg ud af det?
- Du bliver integreret i et unikt fællesskab blandt vores frivillige, hvor hyggen og smilene er i centrum.
- Du får mulighed for at styrke dine kvalifikationer inden for nogle områder, som du finder interessant. Du oparbejder nye kompetencer, som måske også kan bruges i dit daglige virke.
- Du oplever, at du er med til at gøre en forskel for andre, så der er idrætstilbud til alle aldre i vores lokalområde.
Bliv frivillig
Skal du være med til at sikre et attraktivt foreningstilbud på Hannæs? Så følg knappen herunder og udfyld vores formular for frivillige.